Motorcykeloptog ved Bakkens åbning

Når Bakken åbner til en ny sæson torsdag den 26. marts, bliver det for 50. år i træk markeret med et stort motorcykeloptog. Hvor mange motorcykler, der bliver tale om, afhænger af vejret. Tidligere har op til 7.000 motorcykler deltaget.

Motorcyklisterne mødes fra klokken 17 på Nørrebrogade ved Lygten, og præcis klokken 19 kører de mod Dyrehavsbakken. Køreturen foregår i et samlet optog med politieskorte.

Ruten for optoget er:

Nørrebrogade Lygten Tagensvej Tuborgvej Strandvejen Kystvejen Strandvejen Dyrehavevej Christiansholmsvej Klampenborgvej Dyrehavsbakken.

Ved ankomst til Dyrehavsbakken bliver motorcyklerne ledt ind på Bakkens parkeringsplads gennem en midlertidig åbning fra Skovporten.

Torsdag aften forventes en stor del af Bakkens parkeringspladser dermed optaget af motorcykler.

Optogets køretur fra Nørrebro til Bakken forventes at tage mellem 1 og 1½ time.

Det bliver vanskeligt for andre trafikanter at krydse ruten under optoget - specielt på Strandvejen i Hellerup. Politiet opfordrer kørende trafikanter, der skal mod nord til at benytte Helsingørmotorvejen eller Bernstorffsvej og om at udvise tålmodighed og hensyn.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...