Pelsmider (Cheyletiella mider) er store mider, som kan leve på katte, hunde og kaniner.

I engelsk-talende lande kaldes denne hudlidelse for Walking Dandruffs (vandrende skæl).

Hvis man kigger ned i pelsen på inficerede individer, vil midernes bevægelser kunne iagttages med det blotte øje, men for de fleste vil et forstørrelsesglas være nødvendigt.

Pelsmider lever i overhudens øverste lag, hvor de bevæger sig rundt mellem hud-affald, som de også lever af.

Lidelsen er mest udbredt blandt kaniner, men ses også hos både hunde og katte. Oftest bliver unge individer angrebet.

Symptomerne hos hund og kat kan variere meget, men oftest starter det med, at der kommer store og meget tørre skæl hen langs ryggen.

På dette tidlige stadie er det langtfra altid, at der også ses kløe.

Senere i forløbet kan pelsen begynde at falde af i disse områder og kløen intensiveres.

På grund af, at dyrenes reaktion på kløen oftest er at klø igen, kan der udvikles små, inficerede sår i området, hvor miderne huserer.

Nogle hunde og katte får også små forandringer på spidsen af deres øreflipper, som kan minde om de samme forandringer, skabmiden kan forårsage.

Hos kaniner ses også mange skæl, som danner et tykt lagt ovenpå huden. I disse områder falder pelsen nemt af, og hårløse områder dannes.

Test med tape

Din dyrlæge kan som oftest stille diagnosen ved at kigge direkte i pelsen eller eventuelt udføre en såkaldt scotch-tape-undersøgelse, hvor man ved hjælp af et stykke klar tape opsamler en prøve fra dyrets overflade.

Dette undersøge i mikroskopet, og her vil miderne tydeligt komme til syne.

Behandling kan enten være ved hjælp af injektioner eller spot-on pipetter på huden i nakken.

Da pelsmider nemt smitter, bør alle dyr i husstanden behandles.

Smitten stammer oftest fra direkte kontakt med smittede individer, men for kaninerne er det ofte indirekte smitte gennem inficeret hø, som er årsagen til pelsmider.

Pelsmider kan ikke leve på mennesker, men de kan dog give udslæt i form af små røde pletter på huden.

Disse forsvinder af sig selv når kæledyret er behandlet og ikke længere kan overføre pelsmider til os.