Allerød Stavgangsforening og Karateklubben

Af John Skovsgaard, Engvej 4, 3450 Allerød:

"Gøgens adfærd afviger kraftigt fra de fleste andre fugle, idet den ikke bygger rede og ikke opfostrer egne unger. Derimod lægger gøgen sine æg i andre fugles reder. Når gøgeungen udklækkes skubber den de andre æg eller unger ud af reden" (Uddrag fra Wikipedia)

Allerød Stavgangsforening fik i sin tid overdraget Frits Hansens gamle kantine, som imidlertid blev overtaget af Allerød kommune, men med uændret brugsret for Stavgangsforeningen.

Da Allerød Karateklub manglede træningsfaciliteter, blev en betragtelig del af lokalerne overladt til Karateklubben, i fuld forståelse og efter aftale med Allerød Stavgangsklub. Og et fornuftigt samarbejde blev etableret.

Men, som i beskrivelsen af gøgens adfærd, gik Karateklubben bag om ryggen på Stavgangsforeningen og forelagde for Børne- og ungeudvalget krav om, at Stavgangsforeningen skulle "skubbes ud af reden, for at være ene" om Stavgangshuset.

Karateklubbens unge medlemmer skal naturligvis have mulighed for at udøve deres sport, men det behøver nødvendighedsvis ikke at medføre, at kommunens ældre borgere skal afskæres fra udfoldelse. Begge dele er vigtige, og der er også økonomi i det.

Karateklubben og Stavgangsforeningen har hidtil kunnet enes om fordeling og anvendelse af lokalerne. Det synes jeg, vi skal blive ved med.

Kukkuk, kukkuk faldera.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...