Gyldendal-bog med stevnske landskaber

Landskabet på Stevns er unikt. Spadserer man for eksempel på østkysten langs Stevns Klint, kan man opleve dens mægtige formationer og i sæsonen se rovfugle på træk. Men hvad er historien bag dette og andre landskaber omkring os?

I den aktuelle bog: »Danske landskaber« kan man lære landskaberne på Stevns samt en lang række andre danske landskaber at kende - og i ord og billeder blive klogere på deres geologiske historie og kulturhistorie, flora og fauna.

Et kapitel i bogen er dedikeret til »landskaber med kridt og kalk«, som er karakteristisk for blandt andet Stevns.

Der ligger kalk under det meste af Danmark, men »i et bælte fra Møn til Hanstholm kommer kalken op til overfladen«. I »Danske landskaber« kan man læse om de mange materialer, som Stevns Klint består af - blandt andet bjergarten: bryozokalk - og om Klintens lange udviklingshistorie.

Bogen rummer desuden en masse QR-koder, der tilbyder læseren en digital verden med 3D-billeder, panoreringer og zoom i landskaberne, interaktive kort m.m. For eksempel kan man med QR-koder zoome ind på bryozoer eller se linjerne i landskabet ved Stevns Klint.

»Danske landskaber« er skrevet af Jørgen Jensen og Lars Norman. Den er inddelt i 14 kapitler og opbygget kronologisk fra de ældste landskaber med granit og gnejs til oddelandskaber, som er Danmarks yngste.

Bogen er rigt illustreret med fotos af Lars Norman.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...