Talentskole sætter ambitionerne op

Talentskolen i Næstved sætter ambitionerne op, når eleverne kaster sig ud i musikteaterforestillingen »Vårbrud« på Grønnegade Teater, og allerede inden premieren lørdag 21. februar er næsten alle 400 billetter til de fem forestillinger revet væk.

- Vårbrud er på alle mulige måder en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har længe gået med tanken om at sætte Frank Wedekinds gamle, men dog stadig højaktuelle stykke op som musikteaterforestilling. Og da jeg blev ringet op af Talentskolens afdelingsleder Steffen Sommerstedt, og spurgt om jeg havde lyst til at sætte en musical produktion op på Grønnegade teater, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være Vårbrud, siger Kristian Studsgaard, som er instruktør og koreograf på forestilingen, der udspiller sig i en tysk provinsby i slutningen af det 19. århundrede.

Da »Vårbrud« blev skrevet i 1891, blev det forbudt, da det blev opfattet som pornografisk. 15 år senere, i 1906, blev det sat op i en stærkt censureret udgave, og det var først i 1970'erne, at det blev opført i sin fulde længde. Det bliver det også i Talentskolens udgave, og manuskriptet egner sig godt til eleverne på teater/musical-linjen, da de fleste karakterer i persongalleriet er 15-16 år. Derudover behandler Vårbrud nogle emner og problemstillinger, som er relevante den dag i dag - nemlig temaer som kærlighed, abort, overgreb, selvmord, opdragelse, uddannelse, børns forhold til deres forældre og homoseksualitet.

Forestillingens musiske univers spænder vidt - fra smukke folkemusik inspirerede ballader til voldsomme, nærmet punkagtige numre - og ansvaret for den del af forestillingen er lagt i hænderne på kapelmester Kaspser Skytte.

- Kasper har arbejdet som musiker på flere store West End-musicals i London og har samlet et knaldgodt band af kompetente musikere, siger Kristian Studsgaard.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...