Torsdag den 29. januar 2015 ville den kendte digter Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. Og det markeres på dagen på Hovedbiblioteket i Birkerød.
Her kan børn mellem tre og seks år høre om Snemand Frost, der smelter af kærlighed til Frøken Tø, om Tante Andante, der elsker af fjase og fjante, om Kalendervender Tage, der holder styr på alle dage, og om Blæksprutten Olsen, der hopper op ad sit blækhus og trutter.
Det er blot nogle af de mange kendte og finurlige figurer, som Halfdan Rasmussen har opfundet.
Børnebibliotekar Linda Vinding Pedersen inviterer børnene til sjov og leg med rim og nonsensvers klokken 10-10.30.
Det er gratis at deltage, og billetter kan hentes hos Rudersdal Bibliotekerne eller på hjemmesiden www.rudbib.dk.
/adk