Kontor Forsyningen solgt

Hovedkontoret på Åderupvej 2 bliver bevaret og formentlig ligefrem udvidet lidt, når Kontor Forsyningen A/S med hovedkontor i Næstved bliver overtaget af Zolutions i Nykøbing Falster.

- Vi forventer, at vi flytter vores logistikafdeling til Næstved, da det ligger mere centralt i forhold til vores kunder, siger Ole Frydkjær, direktør i Zolutions.

Kun én afskediget

- Vi blev enige mellem jul og nytår og skal så lige bruge nogle måneder på at få alle de praktiske ting på plads, forklarer Ole Frydkjær om aftalen med Kontor Forsyningens indehaver Torben Clausen.

Derfor bliver det først pr. 1. april, at aktierne bliver overtaget.

- For at være sikre på, at vi har ressourcer til at klare det rent ledelsesmæssigt, bevarer vi kun afdelingerne i Næstved og Brøndby, siger Ole Frydkjær. Kun afdelingen i Vordingborg lukker som følge af, at her kommer ny ejer.

- Kun én ud af godt 20 medarbejdere er blevet opsagt i den her forbindelse. Alle andre bevarer deres arbejde, siger 68-årige Torben Clausen, som efter 52 år i branchen synes det er på tide at stoppe.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...