To slipper uskadte fra voldsomt biluheld

En 41-årig mandlig bilist og hans 37-årige passager slap tilsyneladende uskadte fra et voldsom færdselsuheld i et sving på Færgelundsvej i Jægerspris, skriver Frederiksborg Amts Avis.

1. nytårsdag klokken 11.02 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om uheldet, hvor den 41-årige bilist mistede herredømmet over bilen i en højrekurve, og bilen fortsatte over i en grøft i den modsatte side af vejen og vendte rundt på taget.

Den hvide personbil lå dagen igennem med lys på og med politiets rød-hvide plastikstrimler bundet omkring, mens Nordsjællands Politi efterforskede sagen.

En politipatrulje kom til stedet klokken 11.20, og betjentene valgte at anholde og sigtet den 41-årige fører af bilen for spirituskørsel, og samme skæbne overgik hans 34-årige kammerat, ligeledes fra lokalområdet, der dukkede op for at hente de to nødstedte mænd, oplyser vagtchef Hans Gosvig, Nordsjællands Politi.

Begge bilernes førere blev kørt en tur omkring Frederikssund Hospital for at få taget en blodprøve til sagen, inden de blev løsladt igen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...