Historisk navn til den nye hal i Højby

Den nye Højby-hal vil blive opkaldt efter middelalder-voldanlægget Borren ved Næsholm og Højby Sø, skriver dagbladet Nordvestnyt

Et enigt samarbejdsudvalg og byggeudvalg har besluttet, at Højby-hallen skal hedde »Borren - Højby Idræts- og Kulturcenter«, oplyser formand for samarbejdsudvalget og byggeudvalgsmedlem Thomas Nicolaisen.

- Der er nok nogle, måske de lidt yngre borgere, der lige skal tygge lidt på det her navn, før de vænner sig til det og finder ud af, hvad det betyder og står for historisk, siger formanden til Nordvestnyt.

- Borren var i 1100-tallet et borgværk for Højby, hvor der blev udkæmpet kampe med sejre og nederlag. Sådan er det også i idrættens verden i dag, så vi synes, der er en linje op til nutiden. Navnet forbinder et nyt byggeri med Højbys gamle kulturhistorie, mener Thomas Nicolaisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...