Første café i ny kæde er åbnet

Café-restauranten Café La Viva har bidt sig fast i gadebilledet. Den nye café har haft travlt i sine første to uger og er nu ved at være helt færdigindrettet. Det skriver Nordvestnyt.

Partnerne Davut Yilmaz og Onur Isbilen, der ejer det nye sted i Vænget 21, Kalundborg, har også café/restauranten Eataly og restauranten Meatery i Slagelse.

La Viva har et frokost- og et aftenkoncept med henholdsvis pasta/pizza/burgere og steaks og har været åben i et par uger.

- Vi har meget travlt, og folk er positive og glade. De er overraskede over, hvor godt her ser ud i forhold til tidligere, siger han.

Lokalerne, der er ved at være færdigindrettet, er lavet helt om i forhold til Pulcinella. Der er en stor bar skråt over for indgangsdøren. Stedet, som er præget af en blanding af dæmpede og friske farver, har plads til 72 spisende gæster i to forskudte niveauer.

La Viva er en kombination af makkerparrets to Slagelse-koncepter, som gør meget ud af brunchbuffetter med alt, hvad hjertet begærer.

- Vi har haft vores første brunchbuffet i La Viva sidste lørdag, siger Davut Yilmaz.

- Eatery i Slagelse skifter snart navn til La Viva, som skal være en kæde, fortæller Onur Isbilen.

jh

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...