Hvert år den 1. december udkommer regeringens såkaldte ghettoliste.
I år er der igen i alt 25 udsatte boligområder at finde på listen, og igen i år er både Ringparken og Motalavej i henholdsvis Slagelse og Korsør på den upopulære liste.
Selv om de to boligområder forsat er på ghettolisten, er der dog fremgang at spore.
Ghetto-statussen bliver nemlig tildelt ud fra frem forskellige parametre - og her går det i Ringparken fremad på to områder: beboernes gennemsnitsindkomst er steget og der bor færre kriminelle. Det betyder, at Ringparken nu kun overskrider tre ud af fem parametre. Sidste år var alle fem overskredet. Det betyder også, at Ringparken kun mangler at forbedre ét punkt, for at blive strøget fra listen.
Også på Motalavej er der i år kun overskredet tre ud af fem parametre. Her er beboernes gennemsnitsindkomst også steget, så her mangler også kun én markant forbedring, inden at boligområdet kan fjernes fra ghettolisten.
Det kan dog godt tage tid, og det er også først Slagelse Kommunes ambition at være helt ghetto-fri i 2025.
