Detektivarbejdet bliver en passion, når stadig flere danskere i den modne alder giver sig i kast med slægtsforskning, skriver DAGBLADET Roskilde onsdag.
Randi Hansen fra Lejre får et kick, hver gang hun opdager noget nyt i sin søgen efter information om sin slægt. Det hele startede for hende med en undren over et uforklaret mysterium om hendes farfars herkomst.
- Det stammer helt tilbage fra min fars tid. Han undrede sig selv over, at hans far - min farfar - ikke havde nogen far. Han vidste, at hans mor havde tjent på herregården Tårnholm ved Korsør. Han blev født uden for ægteskab, og kirkebogen er tavs som graven på det punkt, siger Randi Hansen.
Hun deltager på et kursus om slægtsforskning, arrangeret af frivillige. Kirsten Høiberg, som underviser på kurset på frivillig basis, mener, at folk altid gerne har villet vide mere om deres slægt:
- Men det er først blevet muligt nu i større skala på grund af nettet og digitaliseringen, siger hun.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde onsdag