Af Lis Helle Sorth, Blålersvej 77, 2990 Nivå
Sikke en skøn konkurrence. Tak for det gode initiativ.
Jeg har verdens bedste nabo, Vivian Rahbek Jensen.
Hvem kan jeg regne med i stort og småt. Hvem sætter suppe uden for min dør, når jeg er syg.?
Hvem kan bage og levere mad, når jeg skal have gæster?
Hvem kan jeg få til at hente min søn, der er kommet til skade i en fodboldkamp, køre ham på skadestue og til viderebehandling med en brækket fod, mens jeg selv er indlagt og min mand er på forretningsrejse?
Hvem tilbyder at male mit træværk?
Hvem sender en smuk buket fra New York, nå vi har passet hunden?
Hvem stiller hjemmelavet rabarbersaft med den sødeste buket og kæreste kort på trappen til min fødselsdag.?
Hvem kommer ind med kogt torsk med hele svineriet på smukt anrette bakke, når jeg er alene hjemme?
Hvis dør står altid åben for en snak og kaffe, når jeg er trist.?
Hvem har lige syet den yndigste lillepige kjole til mit yngste barnebarn.?
Hvem holder øje med huset, postkassen m.v. når vi er bortrejst?
Alt dette og meget mere gør og er min nabo for mig og os. Sådan kunne jeg blive ved. Men jeg tror, I kan se mønstret.
Af hjertet tak til Vivian, verdens bedste nabo.
Har du lyst til at give de gode naboer et like, så er det på Ugebladets facebook-side.
Byens Bedste Nabo er et initiativ, der kommer fra ejendomsmøægler Stefan Skafdrup og hans kolleger fra LokalBolig i Hørsholm.
Idéen er at få naboer til at indstille en god nabo til titlen ved at fortælle den gode historie om godt naboskab.
I begyndelsen af december vil en dommerkomité, der består af borgmestrene Morten Slotved og Thomas Lykke Pedersen fra henholdsvis Hørsholm og Fredensborg Kommune, Stefan Skafdrup og lokalredaktør Fred Jacobsen, Ugebladet, finde frem til de personer, der skal have præmien til en værdi af 10.000 kroner til eksempelvis en vejfest: 5000 kroner til den, der bliver Byens Bedste Nabo - og 5000 til den, der har fortalt historien.
Præmien er sponsoreret af Meny v/købmand Dalgaard i Hørsholm.
Ugebladet bringer løbende indstiller, der er blevet sendt ind til konkurrencen - og i de næste uger vil vi løbende fortælle de gode historier, der indgå i konkurrencen.
Og du kan stadig være med: Du skal blot sende en historie om den gode nabo til skafdrup@lokalbolig.dk.
Du skal selvfølgelig være forberedt på, at fortællingen bliver offentliggjort her i Ugebladet. Dels for at fortælle den gode nabo-historie, men også for at inspirere andre til at se sig omkring, om ikke lige netop Byens Bedste Nabo er din nabo.