Kunsthuset Palæfløjen præsenterer endnu engang Årets Nordeakunstner i samarbejde med Nordea, Roskilde. I år er valget faldet på den spændende kunstner Tale Øksendal, som flere gange har deltaget i Roskilde Åben udstilling og hele tre gange har modtaget priser under samme udstilling. Tale Øksendal er født i Tromsø (Norge) i 1965, men har siden 1998 været bosat i Roskilde. Hun er uddannet på Arts Plastiques, Lycée Alain Chartier i Frankrig samt dekoratøruddannet i Oslo. I 2012 var Tale Øksendal kurator for udstillingen "Krop, køn og kærlighed" og hun har desuden udstillet i flere kunstforeninger og galleriet samt i udlandet. Malerierne er fabulerende, detaljerige og fascinerende. Stilen læner sig op ad surrealismen, men kunstneren har tilføjet sin egen egenart, hvor rummets perspektiv bliver ophævet og den mindste detaljer kan være urovækkende. I Tale Øksendal billeder bliver man trukket ind i en verden, hvor man kan miste fodfæstet når som helst.