Taget med rekordhøj promille

En 46-årig litausk mand har sandsynligvis store tømmermænd i dag. Hvis ikke det er den direkte afledning af et heftigt alkoholindtag, så er det nok moralske og økonomiske tømmermand. For mandag aften kl. 20.10 blev han stoppet i en personbil af en patruljevogn på Kongevejen i Lønholt.

Her blev han bedt om at tage en alkometertest, og den blæste han op på en rekordhøj promille på over 3, oplyser Nordsjællands Politi.

Den stærkt spirituspåvirket mand blev taget med på stationen, hvor der blev udtaget blodprøve. Og det er resultatet af den, der lægges til grund for den endelig afgørelse i sagen.

 

 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...