- Hej, hvordan går det? Hvordan går det med familien?
Den er næsten sikker hver gang, når man møder Derk Droze. Det er bare helt naturligt for amerikaneren at høre, hvordan man går og har det - uanset hvilken rolle man så ellers har i hans egen hverdag. Der er altid tid til et smil og en hilsen, og det er blandt meget andet derfor, han har sin daglige gang i FC Nordsjælland.
Her har han titel af guidance og development coach, men i praksis er han vel det, man kalder en altmuligmand inden for den sportslige sektor. Især omkring de udenlandske spillere, hvor Derk Droze er manden, der hjælper med alt det, der ikke lige har noget med træning og kamp at gøre.
- Jeg har tit været det første ansigt, de ser, når de ankommer. Det tager jeg meget seriøst, for hvis en spiller ikke føler, at stedet er godt, og de ikke føler sig tilpas, så går det ikke. Flere spillere har sagt, at FCN er ikke som andre klubber. De føler sig mere hjemme, og det her er ikke bare en forretning, hvor man bare kommer og går hjem, siger Derk Droze og tilføjer:
- Hvis spillerne ikke har det godt, så kan det betyde, at de har sværere ved at præstere, eller at det tager længere tid for dem at udvikle sig.
Sport i familien
At han er endt i den rolle er historien om en serie af gode bekendtskaber og hårdt arbejde for at slå igennem som fodboldspiller. Det var langt fra den mest gængse sport tilbage i 1970'erne, hvor Derk Droze voksede op i byen La Plata i staten Maryland. Som søn af football-træneren Dan Droze, der i 22 år var assistenttræner for Georgetown University, lå sport som noget helt naturligt, og valget faldt på den europæiske »soccer«, da fire-årige Derk skulle dyrke sin første sportsgren.
Alle andre klassiske amerikanske sportsgrene er også blevet prøvet, men det var fodbold, der bed sig fast, og det begyndte at blive mere alvorligt, da Derk Droze var teenager og trænede to på to forskellige skoler. Det gav nogle meget lange dage med en masse transport, men det var det, der skulle til, hvis man gerne ville noget med fodbold i et land, hvor den sport på mange måder var et u-land.
- Mine forældre var gode til at finde nogle, der kunne hjælpe mig med fodbold, for det var ikke så stort den gang, husker Derk Droze.
Han oplevede tidligt at være til kampe i NASL - North American Soccer League - som var en forløber til Major League Soccer (MLS), der dog først kom på benene i 1996. Men Derk Droze var på plads, da spillere om Pelé, Johan Cruyff og Franz Beckenbauer gjorde sig i den amerikanske liga.
- Man kunne ikke mærke hvor specielt det egentlig var, men man kunne mærke stemningen omkring at se nogle af de spillere, selv om man ikke vidste, hvem de var, smiler Derk Droze.
Passionen for fodbold var på plads, og han fik et scholarship til George Washington University, hvor han på fire år spillede sig til en uddannelse inden for sociologi og psykologi, og så var det tid til at tage på det første eventyr.
Fra Chile til Lyngby
En af assistenttrænerne på universitetet var fra Chile og mente, at Derk kunne gøre sig i Chile, så da der var blevet sparet penge sammen til at rejse derned, tog Derk Droze af sted med et netop afviklet VM i USA i 1994 i ryggen. Det gav amerikanere et pænt ry, og da USA i 1995 kom i semifinalen ved Copa America, var der pludselig respekt om det, amerikanerne kunne.
Det blev til to sæsoner i Iquique og Arica, inden Derk Droze så gav MLS en chance. Her kom han ind hos New England Revolution, men kom ikke med i den 18 mand store trup, holdene måtte have dengang. Det gav et år i New Orleans i den næstbedste række.
Efter den sæson kunne MLS have fået en chance mere, men i stedet valgt Derk Droze at tage til Europa og prøvede sig af i spansk fodbold. Her var det svært for en amerikaner i 1990'erne at få plads på et europæisk hold, men via en argentisk sportsdirektør, der kendte Drozes tidligere chilenske træner, kom der en forbindelse til en europæisk agent, og så stod Derk Droze pludselig i Lyngby.
Men han nåede kun en enkelt førsteholdskamp i den kongeblå trøje, og i 2001 tog han turen videre i Ølstykke, hvor han på to sæsoner fik gang i spillet. Han ville dog stadig gerne mere og var til prøvetræninger i AGF og Viborg, men der kom aldrig rigtig hul igennem til den bedste række.
Efter et ophold i Lyngby på deres Danmarksseriehold, endte Droze i Helsingør under den senere 1. team coach i FC Nordsjælland, Flemming Pedersen, men i efter 2002 var det slut.
Derk Droze skulle bruge en kontrakt for at kunne blive i Danmark. I stedet gav han MLS en sidste chance og var til opstart hos både Chicago Fire og New York Metrostars, hvor Bob Bradley var træner. Han var også træner for Derk Droze, da han var 15 år gammel. Men igen var nåleøjet lidt for smalt.
Fra LA til FCN
I stedet kaldte Los Angeles og Hollywood, hvor Derk Droze arbejde på Fox Network og ved siden af fik en lille rolle i filmen »The Game of Their Lives«, som handler om det amerikanske fodboldlandshold under VM i 1950, hvor man vandt 1-0 over England.
- Fodbold var altid i mit hoved, og jeg var træner og spiller om aftenen efter arbejde, siger Derk Droze, der blandt andet spillede på et hold, der hed Hollywood United, der talte navne som Vinnie Jones, Robbie Williams og Frank LeBeoeuf.
- Jeg blev i Hollywood i otte år, men jeg elskede fodbold så meget, at jeg gerne ville noget mere. Jeg havde holdt kontakten til Flemming Pedersen, og vi fik snakket sammen, og han inviterede mig over til FC Nordsjælland for at se på det. Han vidste ikke, hvor jeg kunne placeres, men jeg kom herover.
Og så kunne amerikaneren ellers begynde at trække på sine mange erfaringer fra en verden i fodbold, som rejsende udlænding og i show business. Samtidig kom han til FC Nordsjælland i starten af 2012, netop som FCN var på vej til at vinde mesterskabet få måneder senere.
- Jeg kom på et spændende tidspunkt, hvor vi lå i toppen. Jeg observerede og hjalp lidt til her og der. Flemming viste mig, hvordan tingene blev gjort, og jeg fik et godt indblik i, hvordan FCN var tæt på, siger Derk Droze.
- Jeg var ikke helt klar over, hvor jeg skulle være, for der var så mange gode trænere, og alt var på plads i klubben. Men jeg tror, at både Kasper Hjulmand og Flemming Pedersen mente, at jeg kunne tilbyde noget til spillerne og deres udvikling - mest uden for banen. Så jeg kunne hjælpe med at integrere spillerne uden for banen - de nye udefra og de unge fra akademiet. Det er et stort skridt, de tager.
Det handler frem for alt om at sørge for den personlige side af fodboldkarrieren.
- Jeg elsker at have med personer at gøre, kende dem og høre om deres liv. Det er ikke alle, der har det sådan, men jeg synes, jeg kan gøre det på en naturlig måde. Og når så klubben har udlændinge, der kommer helt alene hertil, så skal de hjælpes på vej, så de kan føle sig hjemme og en del af FCN-familien, siger Derk Droze, der blandt andet trak på sin spanskkundskaber fra Chile, da FC Nordsjælland hentede Bruninho i HB Køge.
Brasilianeren kunne kun snakke portugisisk, men spansk var tæt nok på, og så fik Bruninho ellers en amerikansk oppasser i starten af sit FCN-ophold.
Derk Droze satser på, at han også kan få sig en træneruddannelse og på den måde få et større indblik i trænerverden, som især i FC Nordsjælland - og især efter ankomsten af de nye ejere sidste år - konstant er under udvikling.
- FC Nordsjælland har altid været en pioner inden for fodbold i Danmark, og det er derfor, det er spændende. Klubben vil med i toppen og prøver nye ting for at udvikle sig. Det er også derfor, jeg er her, og den stilling jeg har, var ikke en, der var her, før jeg kom, men klubben gav mig en chance for fire år siden, og nu sidder vi her siger Derk Droze.
Fodboldkarrieren lever i øvrigt stadig. Amerikaneren bor i Lyngby og tørner ud for de kongeblå i den bedste old-boys-række, når muligheden byder sig.
