Homers nordiske rødder

Verdenslitteraturens store epos skyldes de skandinaviske bronzealderfolks sagn, som senere blev nedskrevet af Homer.

Lyder det for fantastisk til at være sandt? Døm selv, når Finn Gemynthe præsenterer den italienske forfatters, Felice Vinci, provokerende teori på Hillerød Bibliotek.

I mange år har litteraturforskere grublet over, hvorfor Homer i "Odysséen" og "Iliaden" beskriver steder og landskaber, der slet ikke passer ind i Grækenlands og Middelhavets geografi.

Forfatteren og atomfysikeren Felice Vinci lancerede derfor i 1993 teorien om, at heltekvadene i virkeligheden hører hjemme i Nordeuropa.

Oversætteren til den danske udgave af "Homers nordiske rødder", Finn Gemynthe vil i torsdagscafeen 24. november kl. 16-17.30 forklare de store linjer i Vincis teori

"Vincis teori blev i 1993 modtaget med lige dele hovedrysten og latter. I dag er latteren forstummet og debatteres seriøst blandt internationale litteratur- og sprogforskere," forklarer Finn Gemynthe.

Foredraget er gratis og kræver ingen tilmelding. dietz

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...