Det tyske selskab Uniscrap havde besluttet at lukke deres skrotplads på Smedevænget i Stenstrup i udkanten af Næstved her den 1. november.
De to ansatte var sagt op, og det hele skule til at lukke ned, da lokale Kaare Stig Elmer tilfædligvis kom forbi pladsen for to uger siden og tog en hurtig beslutning. Manden, der har enkeltmandsvirksomheden Gendan, nåede at byde på stedet i sidste øjeblik, og for en uge siden var købet på plads.
Skrotpladsen på Smedevænget, der køber jern og metal af industrivirksomheder, håndværkere og private, fortsætter med samme personale og åbningstider som før, nu bare under navnet Gendan.
Så vidt Sjællandske erfarer, har der været skrotplads på stedet siden 1967.
