Irma i Ringsted har nu fået DNA-sikring ved butikken. Det betyder, at hvis butikken udsættes for røveri, så bliver der sprøjtet en væske ud over tyven.
- Det er en vandbaseret væske, der er tilsat et stof, som politiet kan spore, forklarer souschef Inge Hansen.
Væsken har et DNA-nummer. Sporstoffet sidder på huden, tøjet og andet i ugevis, og det kan politiet altså spore et stykke tid efter, det er blevet påført.
Det er ikke fordi Irma har været specielt hjemsøgt at tyve, at det er blevet sat op. Det er simpelthen fordi Irma har lavet en samlet aftale om, at alle butikker får denne form for tyverisikring.
Systemet blev testet i nogle butikker i København, inden det nu er bredt ud til alle kædens forretninger.
bodil
