Jens Kirkegaard, arkitekt maa, næstformand DF Helsingær, Espergærde
Debat
Helsingør: Tilsyneladende findes der ingen nedre græns for talentløsheden i teknisk udvalg. Eller er vi bare vidner til endnu en ublu kommunal vennetjeneste ?
Denne meget personlige overskrift er ikke let at bringe til torvs i pressen, fordi den anklager nogle af byrådspolitikerne for i bedste fald ligegyldig slendrian i forbindelse med udvalgets fælles beslutning om tilladelse til at nedrive den karakteristiske okkergule bygning på Nordre Strandvej, hvor Jan Hurtigkarl havde sin restaurant, til fordel for to ligegyldige længehuse. Derfor denne offentlige politiske kommentar.
Eksemplet viser, at en ejendom der bliver købt for under hvad en enkelt byggegrund koster på Strandvejen, uden politisk sværslag efterfølgende ved en nedrivning med kommunal velsignelse, kan konverteres til to byggegrunde.
Eller med andre ord, at Helsingør Kommune med sin nedrivnings-tilladelse, nu har ønsket at forærer ejendomsselskabet Søfryd 5 millioner. Dette uden at udvalget kommer med nogle kvalitets krav, om farve, proportioner, materialer etc til arkitektfirmaet Sperling, der til sagen har skitseret to upersonlige længehuse, huse der kan ligge alle steder, hvor man ønsker at bygge på Lars Tyndskids mark. Og ikke som et nyt arkitektonisk kvalitetsbyggerri midt i det historiske Ålsgårde.
Lokalhistorikeren Kjeld Damgaard har i pressen på sin altid noble facon påpeget under overskriften: Hvad skal vi med en kommuneplan? At planen er gennemhullet som en si siden vedtagelsen i 2013, med henvisning til, at det i alt har været nødvendig i 21 af kommunens lokalplaner at gradbøje kommuneplanen.
Også den aktuelle debat om de ønskede 26 huse på Rørtangvej i stedet for de tilladte 16 huse, er et lokalt eksempel på milde kommunale gaver - dog ikke på 5 millioner - men snare på 20 millioner, uden at der foreligge ekstraordinære kvalitetskrav fra kommune ved at skulle "bøje" den kommunale planlægningen i en ny lokalplan.
Jeg håber, at Helsingørs fremfærd, som planmyndighed vil blive et væsentligt tema i den kommende kommunale valgkamp. For der står langt mere på spild end de to nævnte eksempler på en kommunal gradbøjning. Her tænker jeg selvfølgelig på de kommende "mestergrise" ved kommunes slagtning af Sommerriva, Stadion og det gamle tekniske museum i Lappestenfortet.
