Guld-Harald får sin egen plads

En af Danmarks største fodboldstjerner, Harald Nielsen, blev onsdag hædret på fornemmeste avis, da fødebyen, Frederikshavn indviede Harald Nielsens Plads ved Arena Nord.

Indvielsen skete på Harald Nielsens 75 årsdag. Den populære fodboldspiller døde i 2015.

Ved indvielsen var hans hustru gennem 52 år, den tidligere filmstjerne Rudy Nielsen mødt frem sammen hans to børn, Henrik og Heidi. Desuden var en lang række kendte personer - blandt andet fra fodboldverden - til stede ved indvielsen.

Harald Nielsen, med tilnavnet Guld Harald, havde en fornem fodboldkarriere, som bragte ham til nogle af Europas største klubber. Bare 17 år gammel sendte et ekstraordinært talent for at sparke til en bold ham på det danske landshold, hvor han naturligvis scorede. Og da han og barndomsbyen Frederikshavn debuterede i den bedste danske række i 1960 blev det til en sejr på 3-1 over Boldklubben Frem. Alle tre scoringer var signeret Harald Nielsen. Samme år var Harald Nielsen et stort aktiv for landsholdet, som ved OL i Rom vandt sølv, og hvor Harald Nielsen blev OL-turneringens topscorer.

Siden skiftede Harald Nielsen til den italienske storklub Bologna, hvor han opnåede at blive ligatopscorer i både 1963 og 1964 samt vinde det italienske mesterskab.

Efter seks sæsoner i Bologna skiftede Harald Nielsen til italienske Inter. Et skifte til seks millioner kroner, hvilket gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller.

Succes'en på fodboldbanen stagnerede efter opholdet i Bologna. Selv om Harald Nielsen frem til 1970 snørrede fodboldstøvlerne for både Inter, Napoli og Samdoria holdt en rygskade ham i lange perioder ude af fodboldspillet.

Efter karrierens afslutning blev det til en længere erhvervskarriere med import af italienske lædervarer. Desuden fik han sat gang i professionel fodbold i Danmark og var i en årrække bestyrelsesformand for FC København.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...