Dagmarskolen i tæt samarbejde med Unicef

Dagmarskolen skrev tirsdag formiddag under på, at man gerne vil være Unicef Rettighedsskole. Det skete i skolens samlingssal, hvor alle elever var samlet. I dagens anledning var der besøg af Unicef-ambassadør Sofie Østergaard og Anne-Mette Friis fra Unicefs kontor i København.

I det kommende år skal elever og lærere sørge for at behandle hinanden med respekt og kærlighed. Herefter vil Unicef honorere indsatsen med et flot skilt, som viser, at Dagmarskolen har gjort sig fortjent til at være Unicef Rettighedsskole.

- I skal gøre jer umage, for jeg vil holde øje med jer, sagde den populære DR Ultra-vært Sofie Østergaard i sin tale.

Meget tyder på, at eleverne er klar til opgaven. Allerede tirsdag gav de fine prøver på, hvad der skal være fokus på, når man vil behandle hinanden ordentligt og undgå mobning og mistrivsel.

- Det er en stor dag for Dagmarskolen, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet, sagde viceskoleleder Martin Falkenberg Kofoed.

Et af fokuspunkterne er, at eleverne skal være med til at træffe flere beslutninger. Det skal blandt andet ske via et rettighedsråd med fire voksne og syv elever. Rådet skal i et tæt samarbejde med elevrådet sørge for, at Dagmarskolen bliver en endnu bedre skole.

- Hvis I har lyst til at være med, skal I udfylde en blanket, hvor I skal fortælle, hvorfor I gerne vil være med, forklarede viceskolelederen.fønss

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...