Hun er opvokset med en dansk mor og en palæstinensisk far. Hun har en pakistansk eksmand og har derfor haft en pakistansk svigermor, og så er hun opvokset i betonen på Vestegnen og i den mangfoldige kultur, der hersker på egnen lige uden for København.
Det vil nok ikke være forkert at kalde forfatter Kristina Aamand for en rigtig Vestegns-pige, og hun kender derfor til det samfund og de kulturer, der er på Vestegnen.
Nu er hun aktuel med en ny ungdomsroman, der foregår på Vestegnen og handler om de dilemmaer, som nogle unge muslimske piger står i, når de både har en dansk og en muslimsk kultur at forholde sig til. Det tema har hun nu skrevet om i ungdomsromanen »Haram«, der udkom i september.
»Jeg ved, hvad det vil sige at vokse op med forskellige livsforståelser, og jeg kender miljøerne med social kontrol,« fortæller Kristina Aamand.
I hendes nye bog »Haram«, som betyder forbudt, møder man Anisa og hendes to veninder, der alle er muslimske teenagere. De bor i Brøndby Strand, hvor alle kender alle, og hvor der bliver holdt øje med, hvad man foretager sig. Da rygterne om, at Anisa har en dansk kæreste, som hun er hemmeligt sammen med, begynder at svirre, kommer pigerne ud i problemer, og Anisa får en idé, som kan sikre deres venskab - for evigt. Det kræver blot, at de alle tre sætter noget på spil, hvor veninderne får en klemme på hinanden.
Behov for at blive fortalt
For hvad gør man, når man ifølge Islam ikke må have en kæreste eller sex før ægteskabet, en kvinde ikke må gifte sig med en ikke-muslim, og hvor sønnerne må mere end døtrene. Det er nogle af de spørgsmål, som Kristina Aamand behandler i »Haram«.
»Jeg synes, at de historier har behov for at blive fortalt. Det er historier, der er der, hvor nogle unge ikke rigtig har en stemme - i de etniske minoritetsmiljøer,« siger Kristina Aamand, der selv har halvbrødre, der har haft friere tøjler, end hun selv har, da de var unge.
Samtidig har hun de sidste 15 år rådgivet unge, der lever med social kontrol.
Derfor ved hun, at det ikke er nemt at begå sig i de miljøer.
»Når man vokser op med modsatrettede værdisæt, så møder man udfordringer. Det fylder rigtig meget i livet, og det er svært, når man bor i et miljø, hvor naboen og familiens venner tror på det samme. Der bliver sladret, og der opstår en fare for social eksklusion, hvis man ikke gør, hvad de andre tror på og synes er rigtigt,« siger hun.
Det er Kristina Aamands rådgivning og egne erfaringer, der har givet hende inspiration til at skrive »Haram«.
»Da jeg voksede op, brugte jeg mange timer på biblioteket, men jeg savnede nogle bøger, jeg kunne identificere mig med. Nogle bøger, som handler om sådan en som mig med en blandet baggrund. Derfor har jeg nu skrevet »Haram«, siger hun og fortæller, hvorfor hun mener, at bogen er vigtig.
Unge skal selv vælge
»Mit projekt et, at de unge selv skal vælge, hvad de vil. Jeg har ingen interesse i at splitte familierne, og det skal absolut ikke ses som en dæmonisering af familien og det danske samfund som det gode. Det er bare de to værdisæt, som de unge lever under. Og problemet er, at vi ikke lever i en verden, hvor alt er sort og hvidt. De unge er ikke ofre, men det handler om at have styrken til at sige fra og gøre, hvad, man selv føler, er rigtigt,« siger Kristina Aamand og fortsætter.
»De unge i de her kulturer skal prøve at lære at lytte til deres egen stemme. Men det kan være svært, når der er så mange stemmer i hverdagen. Både Guds, familiens, vennernes. I de kulturer er det også meget almindeligt at man gør, hvad der er til familiens bedste og bedst for fællesskabet. Det er sympatisk, at unge forsøger at gøre sådan og selv tænker sådan. Problemet er, hvis de ikke også tænker på sig selv. Det handler om at finde balancen.«
Utroligt svært for unge
For Kristina Aamand handler det om retten til at være den, man er. I nogle etniske minoritetskulturer er der meget skyld og skam, når man gør noget, der er forbudt - eller Haram. Men det er utroligt svært for unge mennesker at navigere rundt i en verden, som er domineret af forskellige livsforståelser og kulturer. Som man kan læse i bogen »Haram«, bevæger de unge sig ud i et tusmørke, hvor der sker ting, som man ikke taler om og holder hemmeligt. Blandt andet sex før ægteskab, kærester og rygning. Tabu i tusmørkeland, kalder Kristina Aamand det.
»Der er en verden, som andre ikke kan se, og som man ikke selv taler om i denne kultur. Ovre på bænken bag busken kan der for eksempel være en verden, som man holder hemmelig for sine forældre. Men det kan have en stor konsekvens, at man gør sådan, og prisen kan være rigtig høj, hvis det bliver opdaget,« siger Kristina Aamand.
Mange unge kan ikke overskue de konsekvenser og har samtidig en konstant angst for at skuffe forældrene. Ofte føler børn og unge i muslimske familier også ofte et ansvar over for forældrene, fordi de er rejst den halve jord rundt for at give bedre muligheder.
Store konsekvenser
Når de bliver unge og står over for svære valg og dilemmaer, skal de finde ud af, hvad de vil gøre. Nogle optager forældrenes kulturer, nogle lever et parallelliv, og andre gør oprør og går egne veje. Kristina Aamand hører selv til den sidste gruppe. Hun valgte at gøre, hvad der var rigtigt for hende.
»Det er svært at få følelsen af, at man gør det rigtige, når alle andre siger, at det er forkert. Vælger man at gøre, hvad man selv føler er rigtigt, skal man være bevidst om, at det kan have store konsekvenser. Man kan miste sit netværk, sine venner, familie, men der bliver også bedre plads til andre bekendtskaber, og man kan få mulighed for at tænke over, hvad man selv vil. Men der er altid en pris, og der er ikke noget, der er gratis at gøre,« siger Kristina Aamand, som tidligere i sit forfatteskab har stillet spørgsmålet, om man kan leve sammen på tværs af kulturer.
Men det er ikke længere den tilgang, man skal have, mener forfatteren.
»Det er ikke det spørgsmål, man skal stille. Man skal ikke spørge, hvordan man kan leve med to kulturer. Man skal spørge, hvordan man kan leve med sig selv,« siger hun.
Og skal hun råde unge etniske piger, der står med dilemmaer, der ligner dem, der bliver behandlet i »Haram«, så er en ting sikkert.
»Man skal finde nogle mennesker, man kan stole på, og som kan hjælpe en, og så tale med dem. Og så skal man være sig selv og finde ud af, hvad man vil.«
Se også de flotte portrætbilleder af Kristina Aaamand i galleriet øverst i artiklen.
