Her får du Slagelses bedste take away

Kunderne blandt Slagelses take away-steder har talt. Ifølge dem er Express Pizza Kebab House på Løvegade 54 det bedste take away-sted i byen i 2016.

Det ligger fast efter, at take away-portalen »Hungry.dk« har kåret årets lokale take away-sted på baggrund af data trukket ud fra alle Hungry-restauranter i området.

Her rangerer Slagelse-kunderne Express Pizza Kebab House som den absolutte topscorer, når det kommer til måltidernes kvalitet og en leveringstid, der både er hurtig og indfrier de løfter, restauranten har givet.

På stedet er indehaver Hasan Basri Kaya stolt af kåringen. Han mener selv, at kvalitet og gode, friske råvarer er forklaringen på Slagelse-kundernes anerkendelse.

- Kvaliteten skal være i orden, og derfor bruger vi gode råvarer. Vi skal jo også selv spise maden. Men selvfølgelig skal det også gå hurtigt, det må bare ikke blive på bekostning af kvaliteten, siger Hasan Basri Kaya.

På dette års 2. og 3. plads fulgte Paradiso Kebab og Slagelse Lille Køkken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...