En 55årig mand fra Kulhuse fik sig noget af en forskrækelse mandag aften.
Her kom han kørende i sin bil på Færgelundsvej, da der faldt noget ned på bilen. Det var et råddent asketræ, der stod ved siden af vejen. Ulykken skete klokken 22:45. Nordsjællands Politi i Frederikssund kan fortælle, at træet spærrede Færgelundsvej. Derfor kom Falck til stedet og sørgede for, at vejen blev ryddet og dermed åben igen for trafik. Der skete ikke den 55årig mand noget.