Vi sætter pris på avisen

LØSSALG Hver uge trykkes der 25% ekstra aviser, som det hidtil har været muligt at hente hos bl.a. købmænd, bagere og andre steder i lokalområdet. Helt nøjagtigt 38 steder.

Vi skal være de første til at beklage, at Halsnæs Avis ikke kan omdeles på én dag, men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, selv om samtlige gratis aviser i Danmark har prøvet at få det til at ske.

Avisen skal være omdelt onsdag/torsdag med posten. Vi er også bekendt med, at det nogen gange kan kikse visse steder, men stadigvæk er det med en omdelingsprocent på over 97%, der modtager avisen.

Mange vil ikke vente til de modtager avisen i postkassen, og henter derfor en ekstra avis. Men denne dobbeltdækning er ikke bare et stort ressourcespild, det er også en dyr løsning, så derfor har vi besluttet at gøre noget ved det.

Fra denne uge, vil det stadig være muligt at hente avisen onsdag morgen hos mange af omdelingssteder, men vi har sat pris på den.

For kun 2 kroner vil avisen kunne hentes, når I ønsker fra onsdag morgen - men ellers må I væbne jer med tålmodighed, indtil den lander i postkassen.

Vi betaler for at avisen deles ud til jer onsdag/torsdag. Hvis I en uge ikke modtager avisen senest torsdag kl. 17, vil vi meget gerne vide det. Det er den eneste måde vi kan tjekke op på og sikre os, at alle vores læsere modtager avisen.

I kan evt. kontakte os på tlf. 8882 6550 eller lave indberetningen via www.halsnaesavis.dk, hvor man øverst på siden kan klikke på "avisen er udeblevet".

Vi tager omdelingen af avisen meget seriøst og har det i fokus hver eneste uge, med opfølgning, møder osv. Vi er meget lydhøre overfor evt. omdelingsproblemer, men at avisen omdeles på to dage kan vi ikke gøre noget ved.

Nogen gange vendes ruterne, således at onsdagslæserne får avisen torsdag og omvendt, det kan vi heller ikke gøre noget ved.

Til gengæld vil vi love jer at I hver onsdag fra kl. 7 kan se avisen online på www.halsnaesavis.dk under e-avis.

HALSNÆS AVIS

Her kan avisen købes:

Meny Hundested

Havnekiosken Hundested

Rema1000 Hundested

LokalBrugsen Torup

Spar Liseleje

Liselejebageren Liseleje

Fakta Asserbo

Asserbo Kiosk

Spar Karsemose

BakeHouse Karsemose

Spar Enghaven

Meny Frederiksværk

Kvickly Frederiksværk

Shell, Hillerødvej

Bageren på Hillerødvej

SuperBrugsen Ølsted

Halsnæs Avis

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...