Af Maiken Wendell, Gydevænget 10, Farum
Furesø Kommune har stillet forslag om at flytte Solvang FFO ind på Solvangskolen.
Kan skolens bygninger i deres nuværende form rumme 105 børn fra kl. 7-17 uden at kerneydelsen forringes markant?
Er et klatrestativ og et klasseværelse optimale pædagogiske rammer for 105 fritidshjemsbørn?
Hvis forslaget gennemføres, bliver der så mulighed for kreativt værksted, bålplads og køkken-alrum hvor 100 børn dagligt nyder deres eftermiddagsmad?
Hvad er kommunens ambitioner? Skal Solvangskolens lokaler anvendes til OPBEVARING af børn om eftermiddagen? Jeg håber at der også fremover vil være et KOMMUNALT FFO tilbud til børn, i bygninger og udearealer der giver muligheder for fællesskaber, kreativitet og fysisk udfoldelse.