Kunstnere åbner dørene for alle kunstinteresserede

Benyt muligheden til at komme på besøg i de forskellige kunstneres atelier. Søndag 25.september åbner fem kunstnere dørene op for alle med kunstinteresse.

I Annisseområdet besøger man Christine Gejlsbjerg, som arbejder med det mere abstrakte maleri, Annie Nielsen, som arbejder med det klassiske maleri og Ulf Hernøe som er keramiker. Derefter køres til Helsingeområdet, hvor man besøger Karinna Damgård, som er tegner og Hanne Aagaard Jensen som er klassisk maler. Det bliver en meget varieret rundtur, hvor alle fem kunstnere fortæller og forklarer, hvorfor det netop er den kunstart, de arbejder med. Vi hører også om, hvordan de arbejder, hvilke teknikker de bruger, og hvad der inspirerer dem. Turen ledes af medlem af Gribskov kommunes kulturudvalg Ulla Dræby som guide. Man mødes hos Christine Gejlsbjerg Holmegårdsvej 10, Annisse Nord 3200 Helsinge kl. 13. Derefter kører man til de næste kunstnere i egen bil, samkørsel kan arrangeres. Turen forventet afsluttet kl.16.30. Pris for rundturen er 50 kr., som betales på stedet. Tilmeldelse på SMS til 2515 9003 med oplysning om antal deltagere. Se mere på www.kunstrunden.dk. dietz

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...