Billeder: Asserbo Kiosk får legehus

Den sidste rest af Asserbohus får i disse dage nyt liv. Det handler om »Pandekagehuset« - legehuset med de fine tegninger af H. C. Andersen-eventyr. Det står nu foran Asserbo Kiosk, hvis indehaver Bente Laursen har fået huset foræret af Hans Lybecker, der købte Asserbohus og rev det ned for at udstykke området til luksussommerhuse.

- Jeg har fået det for at vi kan bevare det. Frivillige er igang med at sætte det i stand, lige nu er gulvet ved at blive skiftet, en snedker laver døre og vinduer i gammel stil, og en lokal dame har tilbudt at male eventyr-tegningerne op, fortæller Bente Laursen.

Legehuset skal nu glæde de børn, der kommer forbi kiosken på Møllevangsvej i Asserbo, og man vil anvende det til at kunne servere æbleskiver og pandekager i forbindelse med juletræsalg i december.

Bente Laursen er interesseret i at høre fra folk, der husker legehuset og måske har billeder af det.

Det var manden bag Asserbohus Henry Skånstrøm, der også fik bygget legehuset.

Læs mere Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...