STIER Ramløse Kløversti åbner søndag 28. august. Indvielsen foregår ved Ramløse Hallen kloken 11, hvor snoren klippes af borgmesteren, og efterfølgende kan de fire ruter afprøves. Efter turen rundt, som foregå enten til fods, i løb eller på cykel, bydes der på forfriskninger i Ramløse Hallen.
Kløverstierne er et nyt landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet. En Kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og farve.
Der er fire spændende temaer for ruterne på Kløverstien: Byrunden 2,5 km (grøn), Havneturen 5 km (blå), Landevejen 7,5 km (rød) og Ellemosestien 12 km (sort). Hver enkelt Kløverrute har sit eget tema og særlige naturoplevelse.
De fire ruter er varieret i både længde og terræn. De er planlagt ruterne således, at man kommer rundt i det lokale område, og alle de nye ruter har udgangspunkt fra Ramløse Hallen. De særlige naturoplevelser ved hver Kløversti er i øvrigt beskrevet i foldere og informationstavler.
Man kan også blive kloggere på de fire ruter via en mobilapplikation og på www.kløverstier.dk.dietz