Efter en biljagt på omkring 1.300 meter blev tre indbrudstyve stoppet natten til 26. august.
Det var en vagt fra Dansk Sikkerhedsvagt, der overraskede de tre indbrudstyve hos Netto på Frederiksværksgade i Hillerød.
Nordsjællands Politi skriver på døgnrapporten, at de tre havde været inde i en aflåst gård og stjæle nogle paller, der var blevet fyldt i en hvid varebil. Tyvene stak af, da vagten kom. Undervejs fik vagten ringet til politiet, der stod klar ved Shell-tanken på Frederiksværksgade.
De tre tyve er løsladt igen fredag formiddag, fortæller politiet i Hillerød. Der er tale om to mænd på henholdsvis 23 år og 27 år fra Valby og en 18-årig mand fra København Nordvest.
Ti dage tidligere, 16. august, overraskede en vagt to indbrudstyve ved den samme Netto. Dengang lykkedes det tyvene at stikke af.