Folkepensionsalderen skal hæves fra 67 til 67,5 år, foreslår regeringen i 2025-udspil.
Det vil være et væsentligt bidrag til at "håndtere den langsigtede udfordring", som består i, at der er udsigt til offentlige underskud i perioden fra 2025 og frem, forklarer regeringen.
Dermed lægger regeringen op til at justere på velfærdsaftalen fra 2006, der står som en af de mest afgørende aftaler i nyere dansk, politisk historie. Her blev det aftalt gradvist at hæve pensions- og efterlønsalderen i bestemte intervaller.
Men virkeligheden er løbet fra velfærdsaftalen, må man forstå på det, regeringen skriver.
- Da aftalen om velfærdsreformen blev indgået i 2006, var sigtet gradvist at forhøje folkepensionsalderen med den øgede levetid, så folkepensionister i gennemsnit kunne forvente en pensionsperiode på 14,5 år.
- Levetiden er imidlertid steget hurtigere end forventet. En 56-årig, der er født i 1960 vil således i praksis have udsigt til godt 18 år på pension, mens personer, der er født i 2016 har udsigt til at være på pension i 15 år, forklarer regeringen.
Efterlønsalderen skal ifølge regeringens forslag hæves parallelt med pensionsalderen.
Hos Socialdemokraterne er man ikke meget for regeringens forslag.
- Den grundlæggende forkerte prioritering, som statsministeren foretager, er at skære voldsomt i SU og bede danskere i slutningen af 50'erne arbejde ekstra for at give topskattelettelser, siger Mette Frederiksen.
De Radikale har talt varmt for at få hævet pensionsalderen til 68 år allerede i 2025 i stedet for 2030. Formand Morten Østergaard (R) tager derfor godt imod den hævede pensionsalder, som han dog mener kunne være hævet mere.
- Jeg synes, det var mere naturligt at tage et helt år på pensionsalderen i 2025 og lægge tanken om at forgælde de danske studerende på hylden, siger R-formanden.
Han henviser til, at regeringen i udspillet har justeret ved SU'en, så halvdelen af det samlede beløb, som de studerende får til rådighed af staten, fremover udgøres af et rentefrit SU-lån.
Hvis regeringens forslag gennemføres, vil pensionsalderen i 2030 hedde 68,5 år. I dag er aftalen ellers, at den skal stige til 68 år i 2030.
Under overskriften "Det skal bedre betale sig at arbejde", lancerer regeringen anden del af den såkaldte jobreform, der skal sørge for at flytte flere fra offentlig forsørgelse til job.
Det sker ved at skære i en række overførselsindkomster og samtidig øge den økonomiske gulerod ved at arbejde.
I jobreformens første fase blev der indført et nyt kontanthjælpsloft, skærpet rådighed i form af en 225-timers regel og ret til fire ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere i stedet for fem uger.
Se hovedpunkterne i regeringens bud på fase to af reformen, som både rummer en pose gulerødder og en gang pisk:
* Skatter og afgifter nedsættes med i alt med små 20 milliarder kroner i 2025.
* Der skal indføres et målrettet jobfradrag, som skal øge gevinsten ved arbejde især for lav- og mellemindkomster. Det skal give en årlig skattelempelse på knap 4500 kroner.
* Personer med en arbejdsindkomst over 300.000 kroner får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension. Det sker i form af en såkaldt pensionsbonus.
* Topskattesatsen nedsættes med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner. Det reducerer skatten på den sidst tjente krone for knap 90 procent af alle topskatteydere.
* Der indføres i 2017-2019 en jobpræmie for nuværende langtidsledige, der får job efter at have været uden beskæftigelse i mindst et år. Jobpræmien kan give en skattefri gevinst på op til 45.000 kroner over to år.
* PSO-afgiften afskaffes. Afskaffelsen vil give borgerne flere penge mellem hænderne.
* Det var gulerødderne. Samtidig svinger regeringen pisken ved at "justere" en række overførselsindkomster.
* Samlet set vil justeringerne øge beskæftigelsen svarende til 3200 personer og skaffe cirka 2,3 milliarder kroner.
* Det sker ved at forlænge "mindreregulering" af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, så de vokser "i omtrent samme takt som forbrugerpriserne frem mod 2025".
* Lønnen under seniorjobordningen sænkes til højeste dagpengesats for nye seniorjob.
* Der indføres en måneds dagpengekarens for alle nyuddannede.
* Der indføres gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.
* Revalideringsordningen afskaffes fra 2017.
* Voksenlærlingeordningen afskaffes for beskæftigede fra 2020.
* A-kasserne skal effektivisere to procent om året i perioden 2017-2020. Det giver en gevinst på 300 millioner kroner.
* Desuden skal finansieringen af jobreformen ske ved afskaffelse af grøn check fra 2017 og ved at sætte rentefradraget gradvist ned fra 2021-2025.
Kilder: Regeringen
Regeringen har i forbindelse med sin 2025-plan fremlagt et forslag til et nyt SU-system, som skal spare statskassen for 3,3 milliarder kroner.
Forslaget går i korte træk ud på at skære i SU'en, samtidig med at man hæver det beløb, som de studerende kan få i SU-lån.
Regeringens beregninger viser, at de studerende på den måde vil få flere penge at gøre godt med under studierne.
Det fremgår af nedenstående tal, som tager udgangspunkt i en udeboende studerende på en videregående uddannelse:
Før udspil:
SU-stipendium: 5100 kroner efter skat (5941 før skat).
Muligt SU-lån: 3000 kroner.
I alt: 8100 kroner efter skat (8981 kroner før skat).
Efter udspil:
SU-stipendium: 4300 efter skat (4753 kroner før skat).
Muligt SU-lån: 4344 kroner.
I alt: 8600 kroner efter skat (9097 kroner før skat).
Samtidig foreslår regeringen at hæve fribeløbet, som de studerende må tjene ved siden af uden at blive modregnet i SU, fra 11.922 til 12.922 kroner.
Det vil - hvis det udnyttes maksimalt - kunne øge rådighedsbeløbet med 600 kroner efter skat.
Kilde: Undervisningsministeriet.