Festival: Legeting er temmelig bedagede

Flere år i træk har Kim Larsens Tivoli leveret inventraret til legeområdet på Ringsted Festival.

Og det kan man godt se. Tingene er slidte og beskidte.

Festivallens gengangere vil også opleve, at der ikke er meget nyt at vælge imellem.

Klovnehoppeborgen deler derfor igen plads med gravkohoppeborgen og girafhoppeborgen. En godt brugt karrussel er til de mindre børn. I hjørnet af legeområdet står plaskebaljen. Det er den, hvor der skal sidde en person på et bræt over en stor balje vand. Når man kaster en bold mod en målskive og rammer, vipper bænken og personen falder i vandet.

Men ligesom i 2015 var plaskebaljen på festivallens førstedag torsdag sat op, men spærret af.

I hurlumhejhuset er der - modsat tidligere år - indført aldersgrænse, og huset må nu kun bruges af børn på max syv år.

Flere frivillige fortæller, at de også skal begrænse antallet af børn i hoppeborgene, fordi tingene ikke kan holde til så meget mere.

Der er to salgsvogne i legeormrådet, men ingen af dem sælger drikkevand.

Men børn bliver altså tørstige og har brug for væske, når de drøner rundt i hoppeborgene. Som forældre har man altså en udfordring i at skulle langt rundt på pladsen for at finde noget koldt at drikke for at sikre sine børns væskeindtag, da man jo ikke må medbringe vand hjemmefra.

sn.dk's legepladsanmelder, 9-årige Benjamin Wandahl mener dog stadig, at børn på pladsen godt kan finde god underholdning i legeområdet.

Af hoppeborgene er den med klovnen bedst, fordi rutsjebanen er den glatteste.

Hurlumhejhuset er også i år det bedste.

- Det er altid så sjovt. Det fedeste er kuglebadet, men det med max syv år, det forstår jeg ikke. Aldersgrænsen er noget skidt. Det er den bedste ting for børn på min alder, mener Benjamin.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...