Ingen ville købe Hotel Kong Valdemar på tvang

Den berømte knappenål ville have lavet en frygtelig larm, hvis den var faldet til jorden i det øjeblik, dommer Brit Frimann spurgte, om der var nogen bud på ejendommen til Hotel Kong Valdemar i Vordingborg. Ikke en lyd kom der over de fremmødtes læber onsdag i Retten i Nykøbing Falster. Det skriver Sjællandske.

Dermed er ejer af ejendommen stadig Hilmer Petersen, og det vil han være, indtil en ny tvangsauktionsrunde bliver virkelighed 21. september.

Nykredit, som har begæret tvangsauktionen pga. restancer, der ikke er betalt, vil forsøge igen at få ejendommen solgt på denne dato.

Hilmer Petersen har aldrig lagt skjul på, at der foreligger kontrakter, der sikrer, at hoteldriften kan fortsættes, uanset hvem den nye ejer af ejendommen bliver. Men netop disse kontrakter blev genstand for diskussion i retten.

Hoteldriften, som er ejet af et andet af Hilmer Petersens selskaber, kan ikke opsiges før 2025. Og lejen er sat til 8 procent af omsætningen for de 74 værelser samt 20 % af omsætningen i restauranten.

Dommeren påpegede, at begge del er et brud på erhvervslejelovgivningen, men det affødte en protest fra Hilmer Petersens advokat Michelle Ljundstrøm.

- Det er sædvanligt, fordi det var det samme, da den nuværende ejer købte ejendommen, og det er prøvet af, mente hun.

- Har det været drøftet på auktionen, ville Brit Frimann vide. Dermed mente hun den tvangsauktion i 2012, hvor Hilmer Petersens selskab købte ejendommen.

Michelle Ljundstrøm forklarede, at der havde været en erhvervslejemålssag, og det havde ikke kunnet lade sig gøre at ændre det.

Læs mere i Sjællandske torsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...