Lov forhindrer fodgængerfelt ved skole

Det er farligt at krydse Adelers Allè ved Faarevejle Friskole og Faarevejle Efterskole.

Trafikken er heftig, og derfor har skolernes forstander, Frank Elzer, i flere år ansøgt om anlæg af et fodgængerfelt.

Hidtil uden held, for ifølge den kommunale forvaltning vil det være ulovligt, fordi en bekendtgørelse om vejanlæg slår fast, at et fodgængerfelt kun må anlægges, hvis både den gående og den kørende trafik er jævn over det meste af dagen.

Den fortolkning vil formanden for Odsherred Kommunes miljø- og klimaudvalg, Morten Egeskov (V) dog gerne udfordre, og til dagbladet Nordvestnyt, forklarer han, at han har modtaget adskillige lokale ønsker om fodgængerfeltet, og at udvalget på tirsdag forventer en analyse af behovet, og der vil træffe afgørelse, om der skal anlægges et fodgængerfelt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...