Nu skal madaffald sorteres i ny biopose

Fra 1. september i år skal alle borgere i Frederikssund Kommune til at stifte bekendt med en ny måde at sortere madaffald på, skriver Frederiksborg Amts Avis.

For 1. september bliver skæringsdatoen for brugen af de nye grønne og nedbrydelige madaffaldsposer, der skal bruges, når borgerne i fremtiden smider madaffald ud.

Poserne bliver delt ud i løbet af august sammen med en lille køkkenspand og en folder.

Den nye sorteringsform sikrer, at alle næringsstofferne i madaffaldet genanvendes, da de nye poser kan komposteres sammen med madaffaldet.

Formand for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S), glæder sig til, at ordningen bliver taget i brug.

- Borgerne i Frederikssund er allerede rigtig gode til at sortere affald, men vi kan blive endnu bedre. Den nye ordning giver rigtig god mening, fordi vi nu sorterer i poser, der nedbrydes. Hidtil har man kunne sortere grønt affald i lige den plastikpose, man har haft lyst til, men så skulle vi efterfølgende sortere plastikket fra det grønne affald, og sende plastikken videre til forbrænding, og det giver ingen mening, siger Tina Tving Stauning.

De nye poser skal bruges sammen med den udleverede køkkenspand. Spanden er forsynet med huller, så madaffaldsposen kan ånde. Det forhindrer, at posen går i opløsning inde i køkkenet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...