Kupforsøg giver stor søgning til Ros Privatskole

På Ros Privatskole har efter sommerferien har oplevet en meget stor søgning med i omegnen af 50 indmeldelser.

Det er en konsekvens af militærkupforsøget i Tyrkiet, som har ført til masseudmelding fra den tyrkiske Høje Tåstrup Privatskole. Her er 70-80 børn meldt ud på grund af rygter om, at skolen støtter kuplederen Gülen og ikke præsident Erdogan.

- Vi har haft en del tilmeldinger efter sommerferien, især fra familier i Tåstrup faktisk, men jeg har ikke bemærket, hvilken skole de kom fra, siger Zeynep Güzel, viceleder på Ros Privatskole, der ikke har været i nærmere kontakt med familierne, der er skrevet på venteliste til den populære tyrkiske skole.

Ros Privatskole er uafhængig, men blandt forældrene er der støtter af begge sider i den tyrkiske konflikt. Mange af børnene har selv oplevet militærkupforsøget på tætteste hold under deres ferie.

- Nogen har oplevet bombardementer, især i Ankara, fordi vi har en mindre gruppe, som stammer derfra. De har oplevet, at der er blevet bombet over de lejligheder, de boede i, siger Zeynep Güzel.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...