Slagtermester Leif Broe sov mandag nat ind. Han blev 73 år gammel.
Leif Broe blev født og udlært i Odense i en familie af slagtere, hvor han tilhørte tredje generation.
I 1964 flyttede han til Gentofte sammen med sin hustru Ellis og åbnede en slagterbutik på Gentoftegade, som sønnen Peter nu driver videre.
Han har gennem tiden været formand for Danske Slagtermestre samt formand for Inco. Han har desuden opnået mange æresbevisninger, bl.a som årets slagter. Han var et yderst vellidt menneske og berigede mange mennesker på sin vej.
Det vigtigste i hans liv var hans familie bestående af hustru, børn og børnebørn. Han efterlader sig et kæmpe tomrum.
Æret være hans minde.
Bisættelsen finder sted mandag 15. august kl.14 i Helleruplund Kirke.