Den jødiske adelsmand, Judah Ben-Hur, bliver uretmæssigt beskyldt for forræderi. Anklageren er hans egen stedbror, Messala, som er officer i den romerske hær.
Ben-Hur bliver solgt som slave og ender på en galej - skilt fra sin familie og kvinden, han elsker. Fem år senere har den ydmygede mand kun hævn for øje, men i stedet sker der noget ganske andet, da han møder en helt særlig skikkelse, der måske er selveste Messias.
Sådan lyder handlingen i "Ben Hur", en vaskeægte klassiker, som Hollywood har indspillet flere gange, mest kendt er nok versionen fra 1959 med Charlton Heston.
Nu kommer der en ny udgave, og den har dansk islæt. For rollen som den romerske kejser Pontius Pilauts fyldes nemlig ud af Pilou Asbæk. Ben-Hur spilles af Jack Huston.
Filmen kan ses fra torsdag i Albertslundbiograferne, og det kan tre andre premierefilm også:
"Fritz Bauer: En fjende af staten", "Kærlighed og andre katastrofer" og "Bugs". due