Hvor meget kan sygdomsfremmende bakterier fra opstigende kloakvand sprede sig i en kælder efter skybrudsoversvømmelse - og hvornår er det derfor nødvendigt at desinficere kælderrummene? Det er Teknologisk Institut i Høje Taastrup i gang med at undersøge.
- Selv om man har tørret en kælder, som har været oversvømmet med kloakvand, betyder det ikke, at de sygdomsfremkaldende bakterier er væk. Derfor vil vi have belyst, hvor store sundhedsmæssige risici, der kan være efter skybruds-oversvømmelser. Målet er at kunne vejlede og hjælpe beboere og husejere efter oversvømmelse og derved sikre, at skaderne afhjælpes forsvarligt og korrekt. Også så der ikke efterfølgende er sundhedsrisici for beboerne, siger konsulent Trine Østergaard Jensen, Teknologisk Institut.
Søger boliger
Som led i projektet søger Teknologisk Institut husejere til såvel en-familie huse som etageejendomme i Københavnsområdet, der denne sommer har været ramt af oversvømmelse. Her vil specialisterne tage bakterieprøver i kældrene for at fastlægge bakterieniveauet. Der bliver anvendt to forskellige medier til prøvetagningen. Ét medie hvor stort set alle bakterier kan vokse og ét medie specifikt til fækale bakterier. Prøverne tages på gulv samt væg, således at bakterieniveauet kan sammenlignes. Derudover vurderes bakteriesammensætningen i såvel tørre som våde kældre.
- For at kunne vurdere omfanget af en nødvendig afrensning, desinficering og efterfølgende renovering, er der behov for at få kendskab til og erfaring med normalniveauer for bakterier i kældre. Denne viden er nødvendig for at kunne fastsætte en grænseværdi for, hvad der vil kunne anses som et acceptabelt niveau, og hvornår der er en kritisk mængde bakterier med risiko for infektioner til stede, siger konsulent Trine Østergaard Jensen.
Ved undersøgelsen podes der efter en række bakterietyper. Fx E. coli, som er egnet som indikatororganisme, dels fordi den altid er tilstede i stort antal i humane fækalier, og dels fordi den er let at detektere. Her vil Teknologisk Institut afdække, hvor almindeligt forekommende E. coli er i overfladevand, og om forekomst af E. coli derfor i alle tilfælde skal kræve desinfektion efter oversvømmelser. Enterococcus er en slægt af bakterier, som ligeledes findes i fækalier dog i mindre antal end E. coli. Enterococcus vil som udgangspunkt kunne overleve efter længere tids udtørring end E. coli, og denne bakterie anvendes derfor ofte som indikator for ældre fækal forurening.
Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond.
Yderligere oplysninger og tilmelding for husejere: Konsulent Trine Østergaard Jensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1390, mail: troj@teknologisk.dk
