To gange har roer Ulla Werner Hansen deltaget i et OL. I 1992 kom hun og tre andre roere noget overraskende med til OL i Barcelona efter at have klaret udtagelseskravet i dobbeltfirer.
Det blev til en ottendeplads, men fire år senere ved OL i Atlanta var hun meget tæt på at få en medalje med hjem.
Modsat OL i Barcelona var forventningerne høje til Ulla og co. i Atlanta i 1996.
- Vi havde vundet medaljer i World Cuppen, så vi havde da tankerne på en medalje, siger hun.
Derfor var skuffelsen også enorm, da resultattavlen kom med resultatet af finalen.
- Vi vidste alle, at tyskerne vandt. Men det var så tæt mellem Ukraine, Canada og så os. Vi trak desværre det korte strå.
Danmark blev nummer fire med 0,54 sekund til Canada og yderligere 0,02 sekund op til Ukraine.
- Jeg har det fint med fjerdepladsen i dag. Det var sjovt, tæt og ærgerligt. Det er en tid, jeg aldrig glemmer, og for mig betød roningen, venskaber, disciplin og personlige mål.
Efter at den første skuffelse havde lagt sig, gik roerne alligevel i byen.
- Jeg tror, vi drak nogle øl, og så byttede vi trøjer med de andre roere, inden vi holdt en fest, fortæller 42-årige Ulla Werner Hansen, som har boet i Roskilde siden 2004 og arbejder som afdelingssygeplejerske på Roskilde Sygehus.
Efter at konkurrencen var slut for de fire roere, var det tid til at gå på OL-opdagelse.
- Nogen fik en OL-tatovering, men jeg er sygeplejerske. Skal der stikkes i nogen, så er det mig, der gør det. Jeg fik ikke en tatovering, griner Ulla Werner Hansen.
