Kæmpe potentiale i at redde festivalmad

Bunker af hakket oksekød og skove af grøntsager bliver hvert år tilovers, når den sidste gæst er spist af på Roskilde Festival.

I stedet for at sende det på forbrændingen har organisationen Det Runde Bord på tredje år samlet maden ind, lavet retter ud af råvarerne og bespist hjemløse og andre socialt udsatte med den.

Sidste år kom der 35 ton mad ud af de frivilliges anstrengelser, og i år ender det formentlig med en anelse mindre, men stadig nok til at bespise mange mennesker i mange dage og spare en masse ressourcer.

- Der er jo ikke rigtig nogen ude i verden, der har gjort det i denne her skala. Megaevents er et af de steder, hvor du virkelig kan tage noget, siger Peter Haugelund, direktør for Det Runde Bord.

Potentialet mangler ikke, for hvert år bliver der ifølge Peter Haugelund smidt 50-100.000 ton mad ud, hvoraf i hvert fald halvdelen ville kunne bruges, og en kæmpefestival som engelske Glastonbury indsamler kun to ton mad. Det Runde Bord får selv sendt 200 ton mad videre på et år, men det batter virkelig, hvis de kan inspirere og klæde andre på til selv at løfte indsatsen.

- Vi kan ikke komme på alle festivaler. Vi vil hellere udvikle systemet og give det fra os, siger Peter Haugelund.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...