Inskriptionstavlen er forvitret, flere granitsten er revnet og risten ved brønden er væk.
Det er det sørgelige syn, der møder én, når man betragter mindesmærket Emilia's Kilde foran Sølyst i Klampenborg.
Men sådan vil det ikke være længe. Om en måned går håndværkere i gang med at renovere mindesværket, og få uger efter vil det fremstå, som da det blev opført i 1782 som Grev Ernst Schimmelmanns vemodige sidste farvel til sin afdøde hustru.
Emilia's Kilde er ikke det eneste historiske mindesmærke, der kommer under håndværkeres kyndige behandling. 11 andre af kommunes skulpturer, mindesmærker og monumenter er udset til samme kulturpleje.
Gentofte Kommune ejer op mod 100 skulpturer, mindesmærker og monumenter i det offentlige rum.
Hidtil er der ikke foretaget systematisk vedligeholdelse af kunstværkerne, men i efteråret 2014 gennemgik en gruppe bestående af en landskabsarkitekt fra Park & Vej, kommunens arkitekturrådgiver, lederen af Lokalhistorisk Arkiv og kommunens kunstkonsulent værkerne for at få et overblik over situationen.
"Vi kørte kommunen tyndt og inspicerede samtlige 100 værker. Det var vildt spændende. Mange monumenter kendte vi, andre ikke, men alle giver de en ekstra dimension til viden om sit lokalsamfund", fortæller en af deltagerne i udvalget, Mette Henriksen, leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.
Resultatet af rundturen blev en prioriteringsliste på 12 kunstværker, som Nationalmuseets Bevaringsafdeling fik til opgave at lave en tilstandsvurdering af. Rapporten peger på, at flere af værkerne er i en relativ god bevaringstilstand, men at enkelte er så medtagne, at gennemgribende tiltag er nødvendige.
Det mest medtagne monument er 'Bernstorffsstøtten', hvor der er akut behov for 200.000 kr. Dertil kommer 200.000 kr. til en eventuel flytning af monumentet til et andet sted. Den nuværende placering ved Fristedet på Lyngbyvej er ikke optimal. Der er ikke mange, der ser den, og miljøpåvirkningen fra motorvejen er hård ved monumentet.
Desuden foreslår Gentofte Ejendomme, at værket 'Løven' på Bakkegårdsskolen nedtages og anbringes i depot, indtil der kan foretages en gennemgribende restaurering. Det samme gælder 'Fisk over kumme' på Skovshoved Skole.
Den totale udgift til renovering løber op i en million kroner, og finansieringen er på plads. Kommunalbestyrelsen har nemlig givet en anlægsbevilling på en million kroner til istandsættelse af de 12 udvalgte værker samt afsat 240.000 kr. årligt til fremtidig drift og løbende vedligeholdelse.
Mindestøtten Emilia's Kilde står på Strandvejen nær Emiliekildevej.
Til minde om sin afdøde hustru Emilie lod grev Ernst Schimmelmann (1747-1831) støtten rejse tæt på familiens sommerbolig Sølyst - i udkanten af haven, således at også offentligheden kunne besøge kildestedet.
Monumentet er skabt af Nicolai Abildgaard (1743-1809), og kildevandet flød i de første år som tårer. Da Schimmelmann to år efter Emilies død giftede sig igen, fik han stoppet tårerne. Men han glemte aldrig sin elskede Emilie, og inskriptionen lyder:
"Emilia / Her vankede du engang / Ach for længst ei meer / Helligt er det sted du yndede / Uskyldighed himlens uskyldighed / opfyldte hiertet ved dit navn / Og hvo som har elsket / nævne det med taarer / Anno 1780".
Monumentet minder os om den romantiske kærlighed, som opstod især i borgerskabet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Den store kærlighed og forelskelse stod i skarp kontrast til tidens fornuftsbaserede ægteskaber, og den blomstrede også mest inden for ens egen stand.
De to krukker med satyrhoveder er opstillet i Rosenhaven ved Hellerup Havn. De menes at stamme fra Amalienborg.
Parken er tegnet af Gentoftes kendte stadsgartner G.N. Brandt (1878-1945) og blev indviet i 1918. Staude- og rosenhaverne betragtes som perler i dansk havekunst.
G.N. Brandt skabte anlægget som en rekreativ ramme for borgerskabet, som fra anlæggelsen af jernbanen i 1863 i stor stil flyttede til Gentofte. Her i de smukke omgivelser kunne de tilflyttede familier promenere, hilse på og ikke mindst blive set.
I 1765 gennemførte Danmarks udenrigsminister, godsejer J.H.E. Bernstorff, reformer på sine jorder, nogenlunde svarende til hele Gentoftes areal i dag. Reformerne betød ophævelse af hoveriet, selveje for bønderne og udflytning af gårdene ud på de nye jordlodder i det åbne landskab. De tidligere fæstebønder skulle nu selv være ansvarlige for gårdenes drift.
For de enkelte bønder var de mentalitetsmæssige konsekvenser store, men også landbrugets dyrkning ændrede sig, og landskabet forandrede sig radikalt.
I Gentofte tildeltes jordlodderne ved en lodtrækning på Bernstorff, hvor bønderne fra landsbyerne Gentofte, Vangede og Ordrup var mødt op. Mange bønder var i starten skeptiske over for reformerne, og i Vangede gik bønderne ligefrem til selveste kongen for at fastholde den kollektive fællesdrift. Kongen afslog, da Bernstorff jo var hans nærmeste rådgiver. På sigt viste det sig, at bønderne høstede store fordele af reformen.
Reformerne i Gentofte blev startskuddet på lignende tiltag i resten af landet. Selve landboreformernes virkning kan på mange måder sidestilles med den senere industrielle revolution.
I 1783 rejste Gentoftes bønder Bernstorffstøtten på et højdedrag ved Kongevejen for at ære Bernstorff. Den blev skabt af datidens store danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802). Den er 6,5 meter høj og bærer indskriften - både på dansk og latin - forfattet af A.G. Carstens:
"Æreminde efter Døden / for / Johan Hartvig Ernst / Greve af Bernstorff / som gav / udskiftede hovningsfrie arvelige / Gaarde / med dem Stræbsomhed Velstand alt / til Mønster for Efterslægten / MDCCLXVII / oprettet / af Godsets takfulde Beboere /MDCCLXXXIII."
Monumentet er siden flyttet to gange, blandt andet i forbindelse med Lyngbyvejens udvidelse. Toppen på obelisken er på et tidspunkt fjernet, og omgivelserne er ligeledes justeret.
Bernstorffsstøtten betragtes som en forløber for Frihedsstøtten på Vesterbrogade og er således ikke blot en del af Gentoftes historie, men også en væsentlig del af den store nationale fortælling om landboreformerne i Danmark.