Danmarkshistorien byder på rigeligt med brutale mord og grufulde forbrydere. Men de færreste er blevet så berømte som Lars Nielsen Bahl.
Der er ligefrem opstået en talemåde om den berygtede forbryder kendt som Balle-Lars, der blev kendt skyldig i mordet på en enkefrue fra Ugledige, som blev skudt af et haglgevær gennem et vindue i sit hus.
Historiker Kai Christiansen er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad det er der gør lige netop denne efterhånden ret så gamle kriminalsag så speciel.
- Det er utvivlsomt tvivlen om, hvorvidt han var skyldig eller ej, lyder svaret prompte fra historikeren og byguiden, der med årene er blevet lidt af en Balle-Lars ekspert.
- Hans skyld diskuteres stadig den dag i dag. Da vi i 2010 markerede 150 året for hans henrettelse deltog den nuværende sognepræst, Torben Møllenbach, og han ville have frikendt ham. Og jeg har på bånd et interview med en juraprofessor fra København, der siger, at hvis sagen var rejst i dag, så var Balle-Lars blevet frikendt, forklarer historikeren, der selv er temmelig sikker på mandens skyld.
- På et tidspunkt, mens han sidder i arresten, bryder han sammen og erkender det hele. Tyverier, røverier, lejemord og ildspåsættelser. Han giver alle detaljerne, man ikke kan vide, hvis ikke man har været til stede ved forbrydelserne. Godt nok trækker han dem tilbage to dage senere, fordi det bare var for at få bedre forhold i arresten, men det er stadig på baggrund af de meget detaljerede tilståelser, at han endte med at blive dømt, forklarer han.
Kører man fra Præstø og tager til Ugledige, kan man stadig se en lille rest af det sted, hvor mordet på enkefruen fandt sted. I svinget mod Vordingborg inde midt i Ugledige ser man en bygning med et træskilt, hvorpå der står »Den gamle skole«.
- Den blev bygget efter mordet, fordi ingen ville bo der mere, forklarer Kai Christiansen.
Forsætter man ad vejen mod Vordingborg, forbi Flemmings Planteskole, kommer man først til Ugledige Sø og dernæst Lekkende Skov.
Inde i skoven slår vejen et sving til højre, og det er her, Balle-Lars blev henrettet.
I dag er der ikke meget at se bortset fra en bakke med træer, men dengang var der ingen træer, og de mere end 4000 fremmødte havde derfor perfekt udsyn til halshugningen, der foregik øverst oppe på bakken 16. oktober 1860.
Balle-Lars hævdede til det sidste sin uskyld, og selv på galgebakken forsøgte præsten forgæves at få ham til at tilstå, så han kunne modtage tilgivelsen.
Præsten havde inden da forsøgt hele 21 gange at få Balle-Lars til at angre, og han endte efterfølgende med at konstatere, at Balle-Lars var »forstokket og uimodtagelig for religionens påvirkning«. Kort efter henrettelsen udgav præsten bogen »Spildte Guds Ord på Balle Lars« om sine samtaler med forbryderen, og det er derfra, at ordsproget stammer.
