Niels Valentin har taget et langt tilløb til at leve af sin kunst

Det har været en lang vej mod tilværelsen som fuldtidskunster for Niels Valentin, hvis havmalerier frem til 7. august kan ses på Ros Gallery ved Roskilde Havn.

Gennem hele sit 53-årige liv har maleren fra Roskilde liv forfinet sit udtryk og sin teknik som maler, men først som næsten 50-årig tog han springet ud i at leve af at være fuldtidskunstner.

Selvom hans naturalistiske malerier har fundet sit publikum, er det dog ikke et valg, han har taget på grund af den økonomiske tryghed.

- Jeg har lært at leve med den usikkerhed, der mange gange tangerer dødsangst, når man nærmer sig den første, og det er gået lidt langsomt. Jeg har vænnet mig til det, for det kan ikke gå værre end galt. Jeg kan ikke dø af det, og så må jeg bare sadle om. Jeg kommer ikke til at holde op med at male, men det er da fantastisk at få lov at leve af det, siger Niels Valentin, som finder en stor drivkraft med de købere, der bliver ramt af og forstår hans værker.

Inden han sprang ud som kunstmaler på fuld tid, arbejdede Niels Valentin i 20 år som baggrundsmaler i filmbranchen.

Selvom det var bestillingsarbejde med en stram tidsgrænse, bevarede han et personligt udtryk, men det har krævet et langt tilløb at slippe alt andet og at turde dyrke sit eget på fuld tid.

- Det var en rejse rundt med kunsten. Det er det med at have modet til at springe ud, siger Niels Valentin.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...