Hillerød Kommune har lanceret en ny hjemmeside, hvor man kan følge med i, hvordan arbejdet med den nye bydel Favrholm går frem.
Her kan man få svar på, hvornår hospitalsbyggeriet går i gang, hvad der er fundet i jorden, og hvordan den nye bydel kommer til at se ud, ved nyheder direkte i sin indbakke, når der sker noget i området.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
"Der skal ske rigtig meget i og ved Favrholm de næste år. Lige nu er det jo mest bare marker, men det varer ikke mange år, før hele området forandrer sig. Med den nye hjemmeside kan alle interesserede følge med i udviklingen af området og se, hvordan de forskellige projekter skrider frem. Det bliver ret konkret, hvor, hvordan og hvornår der tages spadestik, bygges og forandres i Favr-holm. Hjemmesiden er en god indgang for alle, der interesserer sig for området og for at følge med i udviklingen ," siger borgmester Dorte Meldgaard (K) i pressemeddelelsen.
På hjemmesiden kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev. Adressen er www.favrholm.dk.
jbt