Kopp Sorø indviede nyt domicil

Kopp Sorø rundede i denne uge 100 medarbejdere, og fredag indviede byggevirksomheden sit nye domicil på Fulbyvej. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Vi overtog bygningen Fulbyvej 4A i februar, siger tømrer- og snedkermester Lars Mouritsen, der ejer Kopp Sorø.

- Vi har brugt nogle måneder på at sætte det hele i stand. Arbejdet har vi klaret ved siden af de mange andre opgaver, vi heldigvis har.

Det er administrationen, der nu ligger i den ejendom, der tidligere har huset Baxenden og senest Sorø Kommunes hjemmepleje..

- Vi har indrettet otte kontorer, som vi lejer ud til andre, fortæller Lars Mouritsen.

- Vi har jo bemanding på hele dagen, og samtidig kan du her blive en del af et erhvervsmiljø.

Firmaet har forstsat sit snedkerværksted på Hasselholm, men det er meningen, at der også skal indrettes et mindre værksted på Fulbyvej, hvor der også er lagerfaciliteter. Her opbevarer Kopp Sorø eksempelvis de mange special-materialer, firmaet har til renoveringsopgaver på godser, herregårde, kirker og fredede bygninger, som Kopp Sorø har specialiseret sig i - også lejerne kan benytte sig af lagerfaciliteterne.

Udover administrationen har firmaets »servicehold« også udgangspunkt på Fulbyvej. Ellers møder håndværkerne ind på de byggepladser, de arbejder på.

Ved fredagens indvielse fejrede firmaet også byggeleder Mogens Mouritsens 50 års fødselsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...