Optiker fejrer 10 år med kagedame og hygge

frederikssund Louis Nielsen i Frederikssund fylder rundt. Det er nemlig 10 år siden, at optikerkæden rykkede ind i byen og slog dørene op til butikken, som i årenes løb efterhånden har solgt mere end 40.000 par briller.

"Vi kan takke kunderne for, at vi nu er oppe på i alt syv medarbejdere. Borgerne er generelt gode til at støtte det lokale handelsliv, og det er også vigtigt, hvis Frederikssund på lang sigt skal forblive en attraktiv handelsby," lyder det fra retailchef Pernille Andersen, der for nylig overtog butikken sammen med sin kompagnon, chefoptiker Gitte Schultz.

Louis Nielsens runde dag i Frederikssund markeres fredag 17. juni med kagedame og svalende slush ice i lokalerne i Jernbanegade 28A.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...