Akustisk pop med Burhan G

KONCERT Den står på sødmefuld pop og ørehængere som 'Din for evigt' og 'Jeg vil ha dig for mig selv', når sangeren Burhan G igen gæster Tisvilde Bio Bistro fredag 1. juli kl 19.

Den i dag anerkendte popsanger og sangskriver voksede op i Brøndby Strand, hvor han hang ud med de talentfulde ældre drenge, som senere brød igennem som gruppen Outlandish.

I en alder af 16 år var Burhan i 1999 på turné med Outlandish, hvor han fungerede som backup-sanger og leverede omkvædet til gruppens gennembrudshit 'Walou'. Senere droppede Burhan ud af gymnasiet for at forfølge sin drøm om en musikkarriere, der nu er blevet til virkelighed.

Med sine følsomme pophits og sit charmerende væsen er Burhan G i dag en af Danmarks popkonger.

Senere på aftenen bliver Burhan G's bløde toner på Tisvilde Bio Bistros overdækkede terrasse udskiftet med hård bas fra en DJ, som resten af aftenen vil sørge for at få gæsterne op under taget.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...