Club Matas lancerer nye fordele

Tre ud af fire danske kvinder i aldersgruppen 18-65 år har meldt sig ind i Club Matas. Alene i Allerød har over 7.000 tegnet et medlemskab af Danmarks største loyalitetsklub.

Det oplyser Matas i en pressemeddelelse, der også fortæller, at Matas både online og i butikkerne er i tæt dialog med sine medlemmer, 'der udtrykker stor tilfredshed og ønsker endnu flere fordele og muligheder for personlige valg i klubben.'

'Det er i høj grad dét, de nu får med det nye Club Matas. De nye fordele betyder, at hver gang et medlem handler for 200 kr., får hun automatisk én stribe. Når hun har seks striber, vælger hun sin helt egen fordel; en gave, rabat eller ekstra point på sit næste køb,' fremgår det af pressemeddelelsen.

Nadia Lazrak, der er butikschef i Matas på M. D. Madsensvej i Allerød, glæder sig over den markante nyskabelse i Club Matas:

"Kunderne er ganske særlige for os, og med det nye, der sker i Club Matas, giver vi dem endnu flere fordele. Udover at medlemmerne optjener de point, som de plejer, så får de nu samtidig nogle ekstra særlige fordele. Dem får de et glimrende overblik over ved at downloade Club Matas app'en," siger Nadia Lazrak.

Det nye Club Matas er helt enkelt. Jo mere man som medlem køber, jo bedre fordele får man, og i Club Matas app'en får medlemmet desuden et hurtigt og nemt overblik over sine striber og fordele. Når medlemmet har optjent seks striber, vælger hun selv, om hun vil have en gave, rabat eller ekstra point på sit næste køb. Alt det nye bygger oven på Matas' velkendte pointsystem, som fortsætter akkurat som før, oplyser Matas.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...